CIP og Bech-Bruun vælger Meyers som gastronomisk partner på Nordø

I starten af 2024 slår PFA dørene op til Nordøs nye kontorhus ’Spidsen’, der bliver domicil for både den grønne fondsforvalter Copenhagen Infrastructure Partners og advokatfirmaet Bech-Bruun. Til at drive Spidsens personalerestauranter og café har virksomhederne nu valgt gastronomisk partner, og Meyers ser frem til at servicere de mere end 1000 medarbejdere.

Gennem de seneste år har et helt nyt byområde taget form i Nordhavn med det runde kontorhus Spidsen som karakteristisk vartegn, der byder på 360 graders panoramaudsigt og 26.000 nybyggede kvm2 tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter, Cobe og Tredje Natur. For de nye lejere fra både Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Bech-Bruun har det været afgørende at finde en gastronomisk partner, der kan matche høje ønsker om kvalitet, service og bæredygtighed: 

”Vi glæder os til at flytte ind i på Nordø og ser frem til at kunne byde vores medarbejdere velkommen i Meyers’ veldrevne kantine,” siger Kristina Negendahl Jessen, associeret partner hos CIP: ”Små detaljer i dagligdagen som godt værtskab og en sund og grøn frokost er en vigtig trivselsfaktor på arbejdspladsen og bidrager i sidste ende til gladere og mere motiverede medarbejdere.”

Meyers er valgt til både at stå for Spidsens møde- og gæsteforplejning og personalerestauranter samt brødudsalg og en café, der begge bliver offentligt tilgængelige for alle områdets beboere og besøgende. Og mens partnerskabet med CIP er helt nyt, startede samarbejdet med Bech-Bruun for snart 20 år siden:

”Siden 2004 har vi været meget tilfredse med Meyers’ fokus på økologi, dyrevelfærd og smag, og kantinen er et vigtigt samlingspunkt for vores medarbejdere i en travl hverdag. Derfor var det naturligt for os at fortsætte samarbejdet i det nye hovedkontor, og vi glæder os til at fejre 20-års jubilæum i Spidsen til næste år”, siger Suzana Andersen, Servicechef i Bech-Bruun.

Nye og langsigtede samarbejder

Hos Meyers ser CEO Jesper Wacherhausen frem til både at starte det nye samarbejde med Copenhagen Infrastructure Partners og til at fortsætte samarbejdet med Bech-Bruun:

”Vi er stolte over at blive valgt som partner til lige præcis denne opgave, fordi både CIP og Bech-Bruun er førende indenfor deres respektive brancher, og fordi vores værdier og visioner for en grøn fremtid matcher hinanden,” fortæller Jesper Wacherhausen og slutter:

”I de kommende år kan vi fejre 20-års jubilæum for både Bech-Bruun og fire af vores andre kantiner, og vi trives godt med de langsigtede samarbejder, fordi vi her virkelig har muligheden for at sætte strategiske mål og drive forandring sammen”.

Fakta om Meyers i Spidsen

  • Meyers er valgt til at drive en komplet forplejningsløsning i Nordøs nye kontorhus Spidsen. Kontorhuset bliver domicil for både den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners og advokatfirmaet Bech-Bruun med opstart i 2024.
  • Foruden to personalerestauranter samt gæste- og mødeforplejning, skal Meyers også skabe og drive en café og et brødudsalg, der er åbent for både interne og eksterne gæster.
  • Meyers driver highend-kantiner og medarbejdercaféer på tværs af Danmark og serverer dagligt mere end 35.000 måltider til frokost- og kantinekunder.
  • Læs mere: www.meyers.dk 

Fakta om CIP

  • Copenhagen Infrastructure Partners P/S (CIP) blev grundlagt i 2012 og er i dag en af verdens største dedikerede fondsforvaltere for investeringer i grønne energiprojekter med mere end 150 mia. under forvaltning.
  • CIP administrerer tolv fonde, der fokuserer på investeringer i offshore- og onshore-vind, solcelleanlæg, biomasse- og affald-til-energi-anlæg, transmission og distribution, reservelagerkapacitet, lagring, avanceret bioenergi og Power-to-X.
  • CIP har cirka 500 medarbejdere og 12 kontorer over hele verden.
  • Læs mere: www.cip.com

Fakta om Bech-Bruun

  • Bech-Bruun har rødder tilbage til 1872 og er en specialiseret advokatvirksomhed, der servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder.
  • Bech-Bruun har knap 600 erfarne og specialiserede medarbejdere og er dermed en af Danmarks største full-service advokatvirksomheder.
  • Meyers har drevet kantine hos Bech-Bruun i København siden 2004, og kan dermed fejre 20-års jubilæum for samarbejdet i oktober 2024.
  • Læs mere: www.bechbruun.com

 
Fakta om Nordø og Spidsen

  • Nordø er blevet udviklet af PFA Ejendomme i samarbejde med en række bygherrerådgivere og partnere: fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter til Henning Larsen Architects, Cobe, Tredje Natur og Rambøll.
  • Som vartegn for Nordø er kontorhuset Spidsen opført: Et 360 graders rundt kontorhus, der byder på 26.000 nybyggede kvm2 tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter, Cobe og Tredje Natur.
  • I hjertet af Spidsen findes ‘Vinterhaven’. Et cylinderformet atrium i 14 etagers højde, der med hele 35 meter i diameter kan rumme Rundetårn og er åben for både interne og eksterne møder.
  • Spidsen åbner for lejere – og udvalgte dele for offentligheden – i februar 2024.