arrow_bottom arrow_left arrow_top arrow basket_empty basket_full circle_large Canteen logo Canteen logo Catering logo Meyers-FoodandBevarage-Logo-u-BG-RGB Løgismose meyers logo Catering logo Lunch logo Lunch logo menu quote_left quote_right search social_facebook social_instagram social_pinterest social_twitter social_youtube linkedin-with-circle clock share location print New window Checkmark Error heart heart filled checkmark

Følg os på Facebook

Kom med en tur bag kulisserne i køkkenet og få nyheder om kommende events, spændende pop-ups og velsmagende mad.

Booking

Om det er til brunch, frokost eller en lækker 3-retters middag, finder du ledige borde og tider her:

 

Se menuen

Menuen og udvalget skifter med årstiderne. Du er dermed altid sikret helt friske råvarer og den reneste smag.

DINNERDAYS UGE 7

3 retter for 200 kr.

I forbindelse med DinnerDays i uge 7 tilbyder vi to lækre menuer - en vegatarisk og en til alle andre.

Menu

  • Cremet muslingesuppe kogt på blomkål, muslinger & løvstikke
  • Rosa stegt kalveculotte med confiteret persillerødder, råkost af fennikel og sauce på henkogte brombær
  • Æblesorbet med luftig hvid chokolade

Vegetarmenu

  • Cremet blomkålssuppe med løvstikke
  • Grillet kål med stegte svampe og grønne urter
  • Æblesorbet med luftig hvid chokolade

Alle tre retter for kr. 200 (+ billetgebyr) pr. person.

Billetter kan bestilles her

Cafe og restaurant Ofelia

 

Restauranten i Skuespilhuset

Her får du en udsøgt sanseoplevelse, der parrer udvalgte råvarer med en uforstyrret udsigt over havneindløbet til Operaen, Holmens gamle mastekran og kongeskibet. Når vejret er til det, kan du få maden serveret direkte i solen og samtidig nyde den friske havluft på den store østvendte træterrasse.

Snup en hurtig kop kaffe i sol og havduft, nyd Ofelias nyfortolkninger af det danske smørrebrød til en frokost med gode venner eller forretningsforbindelser eller begynd teaterbesøget med en madoplevelse, der sætter gang i alle sanser.

Café og restaurant Ofelia drives af Meyers

 

Åbningstider

Mandag lukket
Tirsdag-lørdag: 10.00-20.30
Søndag: 10.00-17.00
Køkkenet har lukket ml. 16.00-17.00 og efter 20.00

Køkkenet

Vores køkken bygger på glæden over den skatkiste af råvarer, som regionens have, skove og marker bugner af og på den mangfoldighed af smagsoplevelser, som hver ny sæson byder på. Vi vælger råvarer, der har en særlig velsmag, er produceret bæredygtigt og med hensyntagen til dyrevelfærd. Vores mad har mindst 30% økologi.

Køkkenchef Mathias Perk komponerer enkle smukke retter, som lokker al velsmagen ud af hver enkelt råvare, og får dem til at spille sammen i en lille symfoni for både smagsløg og øje.

Se menuen her

 

Brunch med byens bedste udsigt

Nyd en formiddag under havnens høje himmel og med vores lækre brunch på bordet.

I løbet af vinteren og foråret kan du bl.a. forkæle dine smagsløg med vores egen hjemmerøgede laks, søde hjemmebage vafler med vores egen vaniljeis rørt på økologisk fløde og med polynesisk vanilje, udsøgte danske oste og en lille delikat cocotte med økologiske æg og bacon fra Nordhavn Charcuteri.

Vores brød er et helt kapitel for sig selv. Det er langtidshævet, økologisk og hjemmebagt, og der er både kraftfuldt rugbrød, ølandshvedebrød med sej og saftig krumme og knasende knækbrød.

Den velbryggede kaffe er lavet på økologiske fairtrade espressobønner, og vores te kommer fra T-Town. Den er økologisk uden tilsætningsstoffer, og du kan vælge mellem hvid, grøn, Oolong, sort og urter.

Vi serverer brunch hver weekend fra 10-15.

 

Café og cocktailbar

Det er svært at forestille sig et bedre sted at tilbringe en lys nordisk sommeraften end på terrassen, hvor du sidder midt mellem hav, himmel og storby.

Nyd solnedgangen med gode venner i vores cocktailbar, hvor vi i sommerperioden serverer hjemmekomponerede cocktails, kolde fadøl, iskaffe og smoothies.

Fra 1. juni til og med august har vi åbent hver dag, når vejret giver os lov - og lukker først kl. 00:00.

Kontakt

Café og Restaurant Ofelia
Skuespilhuset
Skt. Annæ Plads 36
1250 København K

Bestil bord

Tlf.: (45) 3369 3931
Mail: ofelia@kglteater.dk
Web: www.restaurantofelia.dk

Følg os på:
Facebook
Instagram